Redegørelse af materiale analyse

Materiale analyse/konstruktionsanalyse 

Analyse af materiale faktorer

Analyse over beklædning på væggene

Badeværelse:

Badeværelset får klinker på væggene. Da der stilles krav om at det kan tåle fugtpåvirkning men også almindelige fysiske påvirkninger ved brug, udover det skal det også kunne tåle kemiske påvirkninger i form af rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer.

Ulemper ved klinker er akustikken og komforten og de tilføjer heller ikke noget til selve akustikken.

De resterende rum:

Til væggene bruger jeg  fibergips, Det er miljøvenligt og samtidig bliver der ikke gået kompromis med styrken og brandbeskyttelse. Fibergips består af 80% gips og 20% papirfibre. Ved at lægge det i 2 lag giver det også en god lydabsorberende evne, Det giver et bedre indeklima, da der ikke er anvendt lim, der er ingen papiroverflade, hvilket betyder at der er mindre risiko for skimmel, og derudover har det en langt bedre miljøprofil

ulempe ved gips er hvis den er blevet våd har den svært ved at tørre igen. så det er vigtigt at undgå kondens og egentligt væske i gips, da der ellers er risiko for skimmelsvamp. 

Analyse over gulvbelægning

Gulv i badeværelset:

Toillettet får klinkegulv. Da der stilles krav om at det kan tåle fugtpåvirkning men også almindelige fysiske påvirkninger ved brug, udover det skal det også kunne tåle kemiske påvirkninger i form af rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer. Som forekommer ved normalt bug af badeværelset/vådrum.

Ulemper ved klinkegulv. De største ulemper ved klinker er akustikken og komforten, et klinkegulv er et hårdt gulv, hvilket betyder at det vil kunne høres tydeligt hvis der bliver tabt ting eller lignende på gulvet. et klinkegulv tilføjer heller ikke noget til selve akustikken, og det vil oftest føles koldt hvis der ikke er etableret gulvvarme under det. Desuden kan især polerede klinker være glatte. Hvilket kan give en dårlig gangsikkerhed.  

Gulv i soverum/køkken & stue:

Parketgulv er yderst populært. Den helt store fordel ved denne type gulv er at de har en lav fugtighed, hvilket gør at de sjældent svinder ind efter montering. Samtidig er det muligt at lægge gulvet i flere forskellige mønstre. Kunne f.eks. Være sildebensparket eller fletparket. gulvet kan også slibes op til flere gange, hvilket betyder det kan holde i mange år.

Ulempen ved parketgulv er, at træet er savet op og behandlet, og derfor får du ikke samme smukke åretegninger som ved massive brædder. 

gulv i gang/opgang:

Til gangarealet ude foran lejlighederne. Bliver der lagt linoleumsgulv. Gulvet har den fordel at det er let at gøre rent og det kan opnå en trinlydsdæmpning på ca. 18 dB. Samt det er varmt at gå på, skånsomt mod tabte ting, velegnet til allergikere og fungere med gulvvarme. 

Ulemper ved et linoleumsgulv. Er at det kan få mærker hvis man taber skarpe genstande, og at det bliver slidt og famlet med tiden. 

Analyse over loftbeklædning

Loftbeklædning på badeværelset:

På badeværelset bliver der brugt vådrumsgips. Da denne gips er blevet behandlet med en fugtafvisende imprægnering, der gør at det kan modstå den højere luftfugtighed. Vådrumsgipsplader er normalt blågrønlige af udseende hvilket gør det nemt at adskille dem fra normale gipsplader.

Loftbeklædning i soverum/stue/køkken/gang areal:

Til loft bruger jeg fibergips, Det er miljøvenligt og samtidig har det en rigtig god styrke og brandbeskyttelse. Fibergips består af 80% gips og 20% papirfibre. 

Fordele ved gips lofter. Gips lofter minder meget om et klassisk pudset loft, loftet er enkelt, elegant, ensartet og uden forstyrrende elementer.  og lette at gøre rene, da det kan vaskes over med en oprevet klud. 

ulemper ved gips lofter. er at gips er et forholdsvis tungt materiale, så det er vigtigt at det eksisterende loft samt etageadskillelsen er stærkt nok til at bære vægten af gips loftet. 

Konstruktionsanalyse

Analyse af tagkonstruktion:

Udklip af U-værdien på taget.

Taget i projektet bliver et varmt tag og fladt tag et såkaldt (buildt-up-tag), Varmt tag er en konstruktion hvor isoleringen bliver lagt ovenpå den bærende del af taget (konstruktion). hvilket gør det til en ideel løsning for fugt og varme, Den bærende konstruktion er placeret på den varme side af isoleringen. Hvilket gør at der ingen kuldebroer er som der kan forværre værdien af isoleringsmaterialet, samtidig får man ingen problemer med kondens. Ofte er taget udført som et lavhældningstag som har et minimumsfald på 1:40

Analyse af skillevægge:

Skillevæggene i projektet skal opbygges af et skellet med 2 lag fermacell fibergips på hver side men man kan nøjes med 1 lag, og 100mm isolering imellem. Fermacell fibergips er en miljøvenlig løsning, samt det er et stærkt materiale, slagfast og har en god brandbeskyttelse. Fibergips består af 80% gips og 20% papirfibre, som gør at man får en let væg og der bliver absolut ikke gået på kompromis med styrken. Selv hvis man valgte at gå med 1 lag fibergips ville det ikke påvirke lydniveauet, men det gør det ikke da det har en god evne til at lydisolere. Derfor er der ingen grænser for hvor det kan anvendes.

Hvis man stiller Fermacell op mod glasfiberarmeret gips vil man tydeligt kunne se fordelene. 

1. 

   U-værdi udregning af skillevæggene

   Fermacell giver bedre sundhed, da det ikke indeholder glasfiber.
2. Det er nemmere at spartle.
3. Det giver en bedre lyd.
4. Det har en større styrke, faktisk er Fermacell op til 75% stærkere end det glasfiberarmeret gips.
5. Det giver et bedre indeklima, da der ikke er anvendt lim, der er ingen papiroverflade, hvilket betyder at der er mindre risiko for skimmel, og derudover har det en langt bedre miljøprofil
6. Det er nemmere at bearbejde
7. Det er hurtigere at montere, da du kan nøjes med et lag, og derudover skal der bruges 25% mindre stål. 
8. Det giver en bedre økonomi, da Fermacell har en dokumenteret lang levetid. 
9. Sidst men ikke mindst, er Fermacell yderst miljøvenligt.   
   

Analyse af Facade vægge:

Til facaden har jeg valgt en opbygning af genbrugsmursten, 195mm isolering og 105mm beton. da murstenen har en bredde på 108mm får jeg en facade med en bredde på 408mm. 

gamle mursten bliver upcyclet og genbruges som et værdifuldt byggemateriale, der bringer både rustik æstetik og historie til nye danske byggerier. Ved at bruge genbrugsmursten hjælper man også miljøet omkring byggeriet. Da hver genbrugt mursten spare miljøet for 0,5kg Co2. 

En facade som er opført i mursten, kan holde i mange 100 år og de kræver næsten ingen vedligeholdelse. 

Fordele ved en facade af mursten:

U-værdi Udregning på facade væggene

1. Mursten er gode til at dæmpe støj.
2. Mursten har god brandmodstandsevne
3. Mursten kan optage og afgive varme. 
4. Mursten kan optage og afgive fugt uden at tage skade af det. 
5. Mursten bliver ikke angrebet af råd.
6. Mursten er et rent naturmateriale, og det samme er mørtlen. 
7. Mursten kræver sjældent vedligeholdelse. 
8. Mursten kan holde til det danske klima uden at blive nedbrudt. 
9. Det er forholdsvis nemt at udskifte enkelte sten, hvis de bliver beskadigede. 

Ulemper ved en facade af mursten:

1. Det kan være svært at finde nøjagtig den samme sten, hvis du ønsker at ændre på facaden ved f.eks. at lukke dør eller vindueshuller til.
2. Mursten kan frostsprænge.
3. Fugerne kan angribes af murbier.
4. I vores fugtige vejr kan algeri i visse tilfælde sætte sig på facaden. De er uskadelige, men det er ikke så pænt at se på. 
5. I sjældne tilfælde kan fugerne nedbrydes i en sådan grad, at de skal omfuges. 
   

Analyse af Etagedæk:

Til etagedækket har jeg valgt at bruge Huldækselementer 180mm i tykkelsen fra spæncom, grundet deres spændvidde og bæreevne. Huldækselementer laves efter mål til det pågældende projekt. Hvilket gør det til en stor fordel i forhold til materiale. Når man bruger beton i etagedækket, skal man tænke på isolering af gulv og loft. Da der ellers kan forekomme problemer med lyden, da rummene som der ligger mellem etagedækket har samme temperatur, stilles der faktisk ingen krav til isoleringsevnen, Men det gør der til lydforholdende.

Link til spæncom:

https://spaencom.dk/betonelementer/daekelementer/

Analyse af Terrændæk:

I dag stilles der store krav til både varmeisolering, fugtbeskyttelse samt radontætning, så terrændæk i dag indeholder:

Type 5:

• Gulvbelægning (fx fliser/trægulv)
• Fugt/radonspærre, hvis der skal lægges trægulv. Skal der lægges fliser eller andet uorganisk gulvmateriale, kan dette step undlades.
• Armeret beton, minimum 100 mm
• Trykfast isolering (ofte ekspanderet polystyren). Der bruges 300 mm.
• Kapillarbrydende lag, min. 150 mm. Hvis der bruges polystyren som isolering, fungerer dette som kapillarbrydende lag. 
• Grus til at udligne overfladen, ca. 5-10 cm stabilgrus, som komprimeres med en pladevibrator (afretnings grus).

Hvor der i 1980'erne var der ikke krav til at der skulle ligge grus til at udligne overfladen. Som der vises nedenunder her.

I 1980erne ændrede man byggeteknik, så isoleringen blev placeret under betondækket i form af trykfast isolering. Terrændækket bestod nu af:

Type 4:

• Gulvbelægning
• Fugtspærre i form af plast
• Armeret beton i en tykkelse af 100 mm
• Trykfast isolering med en tykkelse af 100 til 150 mm
• Kapillarbrydende lag af fx løse letklinker (lecanødder) i en tykkelse af minimum 150 mm

Ovenpå isoleringsmaterialet lægger man et armeringsnet også kaldet "rivenet eller svindarmering". Nettet er udført med en indbyrdes afstand på ca. 150mm. Der bliver sat afstandsklodser på armeringsnettet, som skal sørger for at nettet har den korrekte afstand til isoleringen. når der skal støbes på det. Afstandsklodserne er små stykker plastik som der lidt ligner 2 næb hvor det ene klikkes ind på armeringsnettet og det andet peger opad så det er nemt at ligge en gulvvarme hvis dette er tilfældet.